Header papyrus

2004 Alperne

Den starter i carporten i Kolding med lidt frokost, hvor Flemming Bak (F1), Flemming Bach (F2),Peter Langeland (P1), Patrick Fallesen (P3) og Flemming Fallesen (F3) mødes og checker samtaleanlæggene.
På vejen til DB Autozug i Hamborg, provianteres lidt ved grænsen. Det regner lidt hele vejen, så der bliver ikke holdt mange pauser og det er motorvej hele vejen.
 
DSC01628

Der checkes ind på Altona banegård. DB folkene har styr på læsningen, og surrer MC’erne godt fast.
Der bliver sørget for et par gode mørke fadøl efter der er kørt om bord på toget. Vi har en kupé for os selv, så der bliver fortalt røverhistorier, spist mad indkøbt på banegården og drukket lidt mere øl. DB udgår hurtigt for øl. Der er ikke meget Dr. Nielsen ombord.

DSC01632
Dag 1 i Alperne  

Toget lander i Lörrach præcis til tiden (ordnung muss sein), og Karsten Refsgaard venter på os på perronen. Han har taget RS’eren hele vejen fra Brørup. Sej mand, han gider ikke det der med tog. Det er ellers behageligt (læs artikel).

DSC01631
For at komme hurtigst mulig ned i bakkerne, tager vi motorvej 2 til Giswill hvor vi napper noget ordentlig morgenmad.
DB’s morgenmad hører ikke til den avancerede slags.
Vi snuser lidt til Jurabjergene undervejs. Det er den type amerikanerne ville kalde foot hills.
100 0645
Efter morgenkaffen går det mod de rigtige bjerge og over den første bakketop Brünigpas (1.008 m). Derfra videre mod 8-tallet, som er noget af det bedste Alperne byder på. Vest om bjergmassivet Dammastock over Grimselpasset (2.164 m), her er der bygget et meget avanceret netværk af opdæmmede søer, som forsyner el-kraftværket med den nødvendige energi) og via Gletsch videre sydpå. DSC01642
I det sydvestlige hjørne af 8-tallet går det mod øst over Nufenen-passet (Passo della Novena 2.478 m). Her er der næsten altid en god samling MC’ister, der lige skal have lidt forfriskninger og have duggen tørret af visiret. Videre mod Skt. Gotthard (2.106 m) og de fantastiske veje med sving i massevis.
I øvrigt turens flotteste baggrund.
100 0652
Der bliver ikke skrabet knæ i asfalten (selvom den er god nok til det), men der bliver flyttet nogle grænser for nogen af os knap så rutinerede. Specielt er de store swipes (hårnålesving) op af Gotthard-vejen guf, og ved udsigtspunktet er der en fantastisk udsigt over dalen med et vældig avanceret net af nye og gamle veje.
100 0654-215
Videre nordpå mod Hospental og så vestpå mod Furkapasset (2.429 m). Syd om Dammastock, og nord om Rotondo Peak. Det går igen via Gletsch og over Grimsel for at komme til det nord-vestlige hjørne af 8-tallet, hvor vi egentlig startede, men derpå mod øst hen over Steingletscher og over Sustenpasset (2.224 m). Goldt men godt.
For at komme 8-tallet rundt går det sydpå i Wassen, forbi Göschener Alp og dermed øst om Dammastock til Andermatt (altså den vej vi har taget 8-tallet).

Furkapass - skilt

Dagen er ikke slut endnu (selv om hovederne er ved at være trætte, og de nederste dele af ryggen ved at være ømme), så vi fortsætter over Oberalppas (2.044 m) og Lukmanierpas (1.972 m) til Biasca. Her (endelig) byder et godt pizzeria på god mad, OK værelser og øl Ad Libitum. Jeg ka’ godt li’ det mærke. Det viser sig at mærket findes flere andre steder også.
HPIM0249-small
Dag 1 i Alperne har varet ca. 11 timer med millioner af sving, vi har kørt 480 km og overvundet 21.535 højdemeter, men med de behørige pauser med kaffe og cola og lidt mad.

2004 Alpz Dag 1

Dag 2 i Alperne  
Dag 2 starter med et godt morgenmåltid. P1 skal have justeret lidt på headset’et i hjelmen, F1 skal have justeret kæde og strammet gaskablet og have lidt morgen-gymnastik. Han klagede over ond i ryggen inden vi tog hjemmefra. Man skal gøre det i god tid, ellers hjælper undskyldninger ikke.  

Retningen blev sat mod San Bernardino Passet (2.065 m uden om tunnellen selvfølgelig) som også danner pas mellem sprogene tysk og italiensk. Kort efter at have passeret Bernardino, går det sydpå over Splügenpasset (2.113 m). Et sted med snævre hårnåle og hvor grænseovergangen til Italien findes på toppen af passet. Der ligger også en lille restaurant der serverer udmærket kaffe.

100 0667

Dejlig udsigt. 108 Spluegen Pass 1
Turen går igen ind i CH mod Malojapasset (1.815 m) og St. Moritz. Man fornemmer her en vis rigdom. Det er fine hoteller og et godt skisportsområde. Lidt nord for går vejen mod øst over Berninapasset (2.328 m) og mod nord til Livigno. Først skal man over Forcola di Livigno (2.315 m) for at komme ind i Livigno dalen. Der kan man handle toldfrit hele året, og stå på dejlig ski om vinteren. Malojapass 2
Videre mod Bormio, hvor man lige skal over passene Eira og Foscagno (på hhv. 2.211 m og 2.291 m). Et fantastisk område, der også er gjort til national park. Højdepunktet på dagens etape er Stelvio (2.757 m) eller Stilfser Joch på tysk. Det er det højest beliggende asfalterede bjergpas i Italien. Det er formentlig også det pas, der har de fleste hårnålesving for at nå toppen. Alene 48 nummererede på øst-rampen og 41 fra toppen til Bormio på vestrampen. Betagende på mange måder, men hold da k… hvor er der mange (aggressive) cyklister. 105 Stilfserjoch B copy
Nå, men vejen derfra (via østrampen) fører også mod Reschenpas (1.507 m), som er mere fredelig og en kende kedelig efter Stelvio. På vejen har Kawa’en lidt problemer. Efter sidste tankning begynder den at hoste, sprutte og skyde, og der står til tider ild ud af udstødningen. Det viser sig efter lidt adskillelse af biken, at det ikke har været benzin alene, men for meget vand. Hvad gør man så, in the middel of nowhere, i grøftekanten i en lille by uden tankstation. DSC01646
Da det var sidst på dagen/først på aftenen blev en del af gruppen sendt videre på ruten på hoteljagt, så vi i det mindste fandt et sted at overnatte. Af med benzinhanen ud med vandet og andet lort samt den halve benzin. Tømt karburatorerne, på med det hele igen og videre med senior på ryggen af Kawa’en.
Udsendingene fandt et godt sted, så no worries mates. Også fine steaks på en lille restaurant i nærheden. Og igen det rigtige øl-mærke, Ad Libitum.
Reschen
Vi kører 325 km og overvinder 14.978 højdemeter med diverse pauser. 2004 Alpz Dag 2
Dag 3 i Alperne
 
Dagen starter med noget morgenmad og at få pakket grejet på cyklerne, og så ellers af sted over Reschenpasset (1.507 m), som vi ikke nåede i går. Kort efter Reschen skilles vi med Karsten som kører hele vejen hjemover til Brørup på RS’eren.  
Vi andre skal bare nå toget i Lörrach til aften. Vi har derfor planlagt at køre gennem dalen der huser skisportsstederne Isgl og Galtür og ender i Silvretta Hochalpenstrasse (25,4 km maut-strasse). Det er en rigtig fin oplevelse op til Bielerhöhe (2.037 m) med heste gående frit i området og på vejene, med deraf følgende glatte pletter. Derefter går det mod Arlbergpasset (1.793 m) og Flexenpas (1.773 m) på vejen tilbage til Lörrach. Inden vi når stationen med DB Autozug skal Hochtannbergpasset (1.676 m) passeres, og der skal tilbagelægges en del motorvej i hastigt tempo. Vi havde ikke forudset, at der var særdeles tåget over Flexenpas, og at det begyndte at regne et par timer. Det tog nooooget extra tid. 100 0674
Vi når toget, og at få noget at spise inden afgang (på restaurant Amazonica der ligger på perronen). OK kvalitet og øl Ad Libitum. Godt mærke. MC’erne bliver læsset med tysk grundighed. På toget er historierne ikke blevet mindre røveragtige. Fodhvilerne er næsten slidt af, der er ingen tøsekant tilbage på dækkene, og støvlenæserne trænger til ny forsåling og stål. Og drengene ser lidt slidte ud :-)
DSC01649
Vi har kørt 460 km og klatret over 11.594 højdemeter. 2004 Alpz Dag 3
Alt i alt en fantastisk tur med gode veje (næsten alle var asfalterede) milliarder af sving, 48.107højdemeter (mindst) og 1.265 km tilbagelagt på 3 dage i Alperne, masser af kaffe og cola, lidt mad og øl Ad Libitum.
Turen blev gennemkørt uden moderne hjælpemidler som det dersens navigation, men ved brug af kort alene. Dem var der til gengæld mange af. Ca. en times kørsel pr. kortudsnit, så lynlåsen i tanktasken blev noget slidt.
Tusind tak til F1, F2, P1, P3, Karsten R. (hangout) for en rigtig god tur og fine billeder.
2004 Alperne

Alpepas vi lige kom forbi:

Bruenigpass 1.008 meters højde
Grimselpass 2.165 meters højde
Nufenenpass 2.478 meters højde
St.-Gotthard-Pass 2.091 meters højde
Furkapass 2.431 meters højde
Sustenpass 2.224 meters højde
Oberalppass 2.044 meters højde
Lukmanierpass 1.916 meters højde
San Bernardino, Passo del 2.065 meters højde
Spluegenpass 2.114 meters højde
Malojapass 1.815 meters højde
Berninapass 2.330 meters højde
Livigno, Forcola di 2.310 meters højde
Eira, Passo d 2.208 meters højde
Foscagno, Passo di 2.292 meters højde
Stilfser Joch 2.763 meters højde
Reschenpass 1.519 meters højde
Finstermuenzpass 1.252 meters højde
Bielerhoehe 2.035 meters højde
Silvretta Hochalpenstrasse 2.035 meters højde
Arlbergpass 1.793 meters højde
Flexenpass 1.773 meters højde
Hochtannbergpass 1.674 meters højde