Header papyrus

2008 Alperne i Frankrig

 

Årets store tur gik denne gang til de høje franske alpe-banditter, "Les Hautes Alpes". Turens udgangs- og slutpunkt var DB AutoZug-stationen i Lörrach ved Basel. Fra Lörrach gik turen sydvestover langs den schweiziske del af Jura-bjergene. Derpå ind mellem Neuchâtel- og Genève-søerne og derefter stik syd mod de store franske alper.
Deltagere: Patrick, Langeland, René, Kim, Per, Morten, F1 og F3

2008 Alperne

Onsdag aften d. 25. juni: Fremme på DB AutoZug-banegården Hamburg Altona klar til loading af mc'er.
Turstarten "fejres" med et par håndfulde granvoxne pils. Mmm.

1-2008

Der er altid plads til én til. …som drikker Dr Nielsen…
7 mand i en kupé til 6, håndbajere og Dr Nielsen af cola-krus. Der breder sig langsomt, men sikkert!, en solid mandehørm. Indbegrebet af hygge. Eller..? Jo for pokker!

2-2008

Torsdag morgen aflæsses mc'erne i Lörrach, og der stikkes prompte sydvest over mod Jura- bjergene.
Efter nogle få timers kørsel indtræder turens første, men heldigvis også næsten eneste, mekaniske problem. Langelands gamle dame har brug for lidt bremseservice og en opfyldning med bremsevæske.

3-2008
Vi finder relativt hurtigt - vist nok ved hjælp af workshop-finder'en på pølsevognens Garmin - et meget kundeorienteret og avanceret open-air værksted. 4-2008
Værkstedet råder over topmoderne installationer - bl.a. denne avancerede lift i et meget teknikervenligt, hyperventileret arbejdsmiljø. 5-2008
Mens der rodes med Langelands gamle dame, leder Patrick (forgæves!) efter mere drejningsmoment i sin lille småhulbrystede 600 cc Yamaha. 6-2008
Sept pizze assortée opskåret i håndvenlige stykker til deling, s'il vous plaît!
Frokosten indtages open-air på et venligt pizzeria på torvet i Bulle. Dertil cola og kaffe, naturligvis!
7-2008

Strække-ben pause sidst på eftermiddagen et sted i Haute Savoie syd for Genève-søen.
Tid for at rode med Garmin (pølsevognens navigator er altid helt lost..!) og varme pølser.

8-2008

Ooaaaaaahh, gab!, man bliver så forbandet godt brugt!
De unge knajter kigger målløse/forbløffet til, og Morten klarer dagens forretninger på sin smartphone.

9-2008

Første overnatning på Hotel Floralp i skisportsbyen La Clusaz.
Der er altid en dejlig masse plads på skisportshotellerne og -pensionerne om sommeren, og priserne er typisk meget overkommelige.

10-2008

Aftenens ekskvisitte måltid bestående af peberbøffer avec pommes frites, salat og en god vin rouge nydes på en restaurant i La Clusaz.
Røverhistorierne tager til i styrke i takt med, at flaskerne tømmes. Pudsigt nok er vi alle sammen nogle "fandens karle"…
NU er det hyggeligt!

11-2008
Fredag morgens hede flugt over de store franske alpe-banditter er næppe kommet godt i gang, før Patricks baghjul punkterer. Der eksperimenteres med tætningsskum og lappe- grejer, men luften pifter stadig ud, så der må skiftes bagdæk. Vist nok i Bourg St. Maurice, som ligger ved foden af de kæmpestore skisportssteder i Vanoise-massivet (L'Éspace Killy med Tignes & Val d'Isére, Paradiski med Les Arcs & La Plagne og endelig Les Trois Vallées med bl.a. Val Thorens, Méribel og Courchevel). Superbe mc-veje og fabelagtige skisports- muligheder - Heaven on Earth!!

13-2008

Patrick er atter kørende - nu på nyt bagdæk! - og ridtet henover de store alpe-banditter er godt i gang.
Her Col de la Madeleine i 1.984 meters højde.

14-2008

Col du Glandon 1.924m
Vejret og vejene er fantastiske. Det er en fest!

15-2008
16-2008

Alpe d'Huez 1.850m
Fabelagtig opstigning, fabelagtig udsigt, fabelagtigt vejr!
Svært at blive ved med at være skidesur..!

17-2008

Turen op mod Col du Galibier-passet (2.646m)

18-2008

I den sidste hårnål inden Galibier-toppen overraskes vi af en fotograf fra Griffe Photos, som næsten ligger ned midt i hårnålesvinget og animerer til gas og skæve vinkler.
Her har han fanget skæve F1.

19-2008
Galibier: Andre har også been there, done that! 20-2008
Fremragende udsigt fra toppen af Galibier - her i sydlig retning mod Parc National des Écrins 21-2008

F&F Tours på (hårdt!) arbejde!
Der bliver også tid til at studere resten af dagens rute og lægge en plan for, hvor der evt. kan overnattes.
Navigatorer er fantastiske hjælpemidler - men overblik vha. gammeldags kort er Konge

23-2008

Efter et ridt hen over dagens sidste pas (Col du Télegraphe, 1.600m) overnattes og dines der på Hotel les Glaciers i Bramans i Maurienne-dalen på den sydlige side af Vanoise-massivet.

22-2008
Ikke noget at skrive hjem om, hotellet..! - altså lige ud over, selvfølgelig, at det jo set i bakspejlet var lidt skægt, at der fra eet af værelserne var fri adgang til badeværelset gennem et ca. ½ m2 stort hul i væggen, når nu 2 af værelsets 3 beboere døjede sådan med maven igennem det meste af natten… Uuuhhhh!! #.o/ 23B-2008

Lørdag morgen starter med den mest fabelagtige tur op over Vanoise-massivet og alpernes højeste pas, Col de l'Iséran (2.770m).
Der var temmelig køligt nede i Maurienne-dalen, men allerede her kl. ~ 08.30 efter en halv times kørsel fra hotellet i Bramans er temperaturen steget til 13-14 grader, og der er høj blå himmel og total blikstille. Absolutely wonderful!

24-2008
Wouw!, der' laaangt nier! 25-2008
For f….. mand, hvor har vi det godt! 26-2008
Col de l'Iséran-toppen er nået! 27-2008
28-2008
29-2008

Formiddagskaffe-/-cola på La Rosière-toppen (1.850m) på vej op mod Petit St. Bernard- passet (2.188m) og ind i Aosta-dalen i Italien.
Om vi har fortjent al denne nydelse? Ja, gu' har vi så!

30-2008
31-2008
Lille navigationskrise i Aosta-dalen. Vi ender med at stikke op over en krøllet, hullet, beskidt og generelt dårligt vedligeholdt skovvej over Colle San Carlo (1.971m) mellem La Thuile og Morgex. Ren guf for sportsdrengene og deres terrængående cykler! #.o) 32-2008
Efter endnu en passage henover et af alpernes allerhøjeste pas (Grand St. Bernard, 2.478m), som fører os fra Italien og retur ind i Schweiz, er det tid for endnu en kaffe-/cola-pause. Pølsevognens Garmin har været på spil igen, og denne gang har Coffee/coke-finder'en fundet en McD. #.o/ Nå, what the heck?! Vi skal jo kun have drinx… 33-2008

Endnu en fabelagtig tur lakker mod enden - og vi har checket ind på DB AutoZug- terminalen i Lörrach.
Godt slidte, but happy..!

34-2008

Afsluttende "gastronomi" plus pils på junglerestauranten "Amazonica" på Lörrach Bahnhof.
Not exactly "Michelin star worthy", men det mætter.

35-2008

Søndag: Togturen fra Lörrach til Hamburg/Altona er overstået. Nu venter kun det afsluttende ridt hjem mod DK.
Tak for en fantastisk tur, drenge!

36-2008

De rundede alpapas:

Col de Pierre Pertuis 827 meters højde
Vue des Alpes 1.283 meters højde
La Tourne 1.170 meters højde
Mosses, Col des 1.445 meters højde
Morgins, Pas de 1.369 meters højde
Corbier, Col du 1.230 meters højde
Gets, Col des 1.165 meters højde
Colombiere, Col de la 1.613 meters højde
Aravis, Col des 1.486 meters højde
Saisies, Col des 1.633 meters højde
Meraillet, Col de 1.605 meters højde
Roselend, Cormet de 1.968 meters højde
Madeleine, Col de la 1.993 meters højde
Glandon, Col du 1.924 meters højde
Huez, Alpe d 1.860 meters højde
Lautaret, Col du 2.057 meters højde
Galibier, Col du 2.642 meters højde
Telegraphe, Col du 1.566 meters højde
Iseran, Col de l 2.770 meters højde
Petit-Saint-Bernard, Col du 2.190 meters højde
San Carlo, Colle 1.971 meters højde
Grand Saint-Bernard, Col du 2.467 meters højde