Header papyrus

2012 Vestkysten i Sverige

Det er René, der har stået for hele arrangementet og planlægningen. Men turen fortjener at blive fortalt her også.
Vestfraktionen (P3 og F3) skal til Malmö og mødes med øst og far east (P2 samt René, Kristian G og Jesper K. Hanne støder til senere).
Det blæser en pelikan over både Storebælt og Øresund, så der er næsten brug for begge vognbaner selv om hastigheden er moderat.

S1

"Piverikker" siger René da vi ankommer til hans territorium. Han har været over broen 2 gange på pølsevognen den dag. Men han har jo også ballasttanke til at stabilisere 12RT'eren.
Efter noget god kaffe ankommer vores 3 følgesvende, og så drager vikingerne mod Mattisgården (bed & breakfast) ude på Lars Tyndskids Ydermark. På smattet markvej forstås. René hygger sig med de rigtig små fedtede markveje som hverken findes på landkort eller navigation.

Oresund
Vi når Bed & Breafast inden aftensmaden. Hanne er kommet direkte fra Fyns-land. Buffet'en byder på lakselasagne med tilbehør som tankes op af husfar og en meget lille mand. Det smager herligt, og der er god svensk øl til. S3

Morgenen starter med tidlig svensk frokost (morgenmad), og så er det bare op i sadlen og af sted.
Efter en lille times kørsel opstår et teknisk problem som sætter Hanne og Jesper ud af drift.
Efter et par timers assistance fortsætter den reducerede gruppe ad lidt større og hurtigere veje mod det hotel, der er reserveret værelser på på øen Tjørn.

S4
Vi har lidt navigations-krise rundt om Göteborg. Vi vil gerne udenom byen, men lige meget hvor vi kommer hen eller hvor vi bliver navigeret til, er der vejarbejde og omkørsel. Vi kommer på besynderlig vis på en motorvejslignende-vejarbejdende4sporet vej over Göta-floden i den rigtige retning. Driftig by Göteborg. S5
På vejen skal vi passere et par broer, bl.a. en erstatning for den der blev sejlet ned for 30 år siden. Flotter udsigt over skærgården med træhusene, vandet og fjeldene. S6

Almöbron som den var før den blev sejlet ned.
Citat fra internettet:
"Jag har flera gånger som barn varit inne i de stora rör som bar upp brokonstruktionen, de rör som också var brons svaga länk. För när en båt körde in i rören från sidan så brast de och bron rasade med förlusten av flera liv som en följd"

S8
Citat fra internettet:
"När bron byggdes 1960 hade det inget med Stenungsund och industrier att göra. Industrierna fanns nämligen inte då. Det stora oljekraftverket som byggdes först fanns, men först 1963 stod den första fabriken klar. Det var Essos krackeranläggning, idag Borealis kracker. Ungefär samtidigt stod också Unifos (idag Borealis Polyeten) och Modos (Akzo-Nobel) fabriker också klara"
S7
Hotell Nordevik vi ankommer til, er under restaurering og roder lidt (meget), men i blæsten er det velkomment, og maden, øllet og rødvinen er i orden. Det samme er Dr. Nielsen, som Tourlederen rundhåndet serverer inden middagen. God mand. S9-Tjorn
Næste morgen blæser det stadig og regnen truer, så regntøj og kamera monteres omhyggeligt. Vi sniger os langs fjeldsiderne med god fart og nyder udsigten. Fanblodytastic med de små øer i vandet, blandet med lystbåde og de typiske røde og gule svenske træhuse. S10
Vejen over mod Lysekil skal forceres via færge, som er gratis. Vejvæsenet er flinke i Sverige.
S11
Kaffepause på havnen i Lysekil (det bliver en af de få, skal det senere vise sig). S12
Solen skinner igen, så regntøjet afmonteres i skærgården med den smukkest tænkelige udsigt rundt om os som baggrund. Herligt. S14
Målet for dagens etape er at runde den norske sydspids og så igen vende snuden sydpå mod Madam Blå lidt syd for Trollhättan/Vänersborg. Ruten byder på fantastiske veje af forskellig karakter, men i skønne omgivelser med fantastiske views. Vi krydser grænsen på vejen tilbage til sverige og holder kaffepause in the middle of nowhere. Der er ikke mange kaffesteder ude i ødemarken.
S15
Der er heller ingen mobildækning by the way. På et tidspunkt (med gode sving og fin asfalt) skrues tempoet væsentlig op, så Kristian bliver lidt varm i kinderne. Vi får raspet lidt gummi af dæksiderne, så de bliver runde igen, men efter en times tid bliver vejen dog lige, og vi kan alle køle af igen. Vejret har tilsmilet os hele dagen med op mod 20 grader. S16
Vi når Madam Blå til tiden, og krofatter serverer et fyrsteligt måltid med 3 retter, rødvin en masse og en bitte cognac til. Det skal gøre godt at komme i seng. Selvfølgelig serveres der Dr. Nielsen som aperitif inden middagen. Mavesækken skulle jo være klar til svensk mad. S17
Morgenen starter med høj sol og lidt køligt vejr. Perfekt kørevejr, men vejene er ikke længere så spændende. Det går meget ligeud gennem skovene, og der er meget lidt kaffe og frokost. Lyspunktet §.o\ er dog, da René finder en 30 km's grusvej, der skal bekæmpes. Yehaaa. Alle jubler, næsten, og efter et par timer kommer der da også et sted, hvor vi kan indtage dagens højdepunkt. Vores frokost. Det viser sig at kromutter er dansker, og serverer frækkediller med gokkesalat og rugbrød. Herrefedt. Desværre er der ingen der har taget billeder af dette herremåltid.
S18

Da vi nærmer os Helsingborg, er det hjemmebane igen, og vi kommer ind på de små frække veje med masser af gode sving. Herligt.
Inden P2, P3 og F3 damper vest på, er der lige tid til en kop kaffe i Klagshamn. Vi siger på gensyn, kører mod Jylland og skilles med P2 syd om København.

 
 Et lille udsnit af turen

Ialt blev turen på 1.564 km inklusiv det lille sving ind i Norge

2012 Sverige-Vestkysten

Tak for turen Rødder. Det var en begivenhedsrig tur.  
P.S.
Tourlederen holder så meget af grusveje, at han efterfølgende vælger at montere tvillinghjul på RT'eren :-)
S19